Om os
Hos a:gain fremstiller vi nye, certificerede byggeprodukter af sekundære materialestrømme og leverer den ydeevne, dokumentation og driftssikkerhed, som professionelt byggeri kræver.
Vi arbejder med kasserede materialer, afskær, nedrivningsglas, industrielle sidestrømme og post-consumer affald, som vi omdanner gennem kontrollerede industrielle processer til fuldt certificerede byggeprodukter. Resultatet er ikke genbrug – det er et nyt produkt fremstillet af sekundære ressourcer: testet, dokumenteret, garanteret og klar til at blive specificeret på samme vilkår som ethvert konventionelt alternativ.
a:gain blev grundlagt i Danmark i 2021 og betjener bygherrer, arkitekter og entreprenører, der søger løsninger med lavere klimapåvirkning, som kan integreres gnidningsfrit i eksisterende arbejdsgange, udbudsprocesser og tekniske kravspecifikationer.
Sådan arbejder vi
Vi arbejder som enhver anden producent af byggeprodukter– vi har bare et andet udgangspunkt.
I stedet for virgine materialer begynder vi med sekundære ressourcer: materialer, der ellers ville blive kasseret, downcyklet eller brændt, men som fortsat besidder væsentlig teknisk værdi. Gennem etablerede forsyningskæder og standardiseret industriel produktion omdanner vi disse materialer til certificerede byggeprodukter i kommerciel skala.
Processen er det, der gør dokumentationen mulig. Hvert produkt er udviklet med certificering, test og tredjepartsverificering som en integreret del af processen. Produkterne leveres med komplette tekniske datablade, EPD'er, monteringsvejledninger og ydeevnegarantier – og opfylder de dokumentationsstandarder, som bygherrer har brug for til myndighedsgodkendelse, arkitekter har brug for til specificering, og entreprenører har brug for på byggepladsen.
Med andre ord: produkter, der leverer på niveau med konventionelle alternativer – blot med en dokumenteret lavere klimapåvirkning.
Billede / Bronsø Facadebeklædning Knaster & Revner
Billede / Valhøj Skole (Bronsø)
Hvorfor det er vigtigt
Byggebranchen er en af verdens største klimaudfordringer. Og en af de sværeste at ændre.
Byggeri tegner sig for ca. 40 % af de globale CO₂e-emissioner og forbruger omtrent halvdelen af alle de råmaterialer, der udvindes hvert år. I EU strammes de regulatoriske krav – CO₂e-lofter i nationale bygningsreglementer, Circular Economy Action Plan, krav om LCA-dokumentation og stramning af EU-taksonomikriterier er ved at flytte bæredygtighed fra frivillig ambition til kommercielt krav. Bygninger, der ikke kan dokumentere ansvarlige materialevalg, møder et stigende pres: strammere finansieringsbetingelser, risiko for strandede aktiver og øget opmærksomhed fra investorer, lejere og myndigheder.
Udfordringen har aldrig været manglende ambitioner, kompleksitet. Byggeriet opererer inden for snævre rammer: tekniske standarder, certificeringskrav, tidsplaner og ansvarsforhold. Løsninger med lavere klimapåvirkning har haft svært ved at skalere, fordi de kræver at markedet accepterer øget kompleksitet, ufuldstændig dokumentation og uprøvet ydeevne.
a:gain er bygget til at lukke det hul. Vores produkter har dokumenteret lavere klimapåvirkning og skaber samtidig værdi for vores kunder: For bygherrer betyder det regulatorisk sammenhæng – på tværs af LCA-krav, DGNB-kriterier, EU-taksonomi og ESG-rapportering – uden at øge projektets kompleksitet. For arkitekter betyder det en uændret specificeringprocess. For entreprenører betyder det produkter, der leveres til tiden, monteres med kendte metoder og med klare ansvarsforhold som ethvert andet valg i forsyningskædden.
At vælge et produkt med lavere klimapåvirkning bør ikke betyde at påtage sig større risiko. Med a:gain gør det ikke.
Billede / Building Green 2025 'Det Bæredygtige Element' Pris
Billede / Jeudan Kontor Østerbrogade 125 (Tystø)
I tal
a:gains produkter er leveret til mere end 100 professionelle projekter.
På tværs af kontorer, boliger, skoler og offentlige bygninger har a:gain demonstreret, at sekundære ressourcer kan omdannes til højtydende byggeprodukter og integreres i mainstream-byggeri uden at gå på kompromis med teknisk ydeevne, dokumentation eller leveringspålidelighed. Til dato har vores projekter omdirigeret mere end 2.500 tons glas, træ og PET fra affaldsstrømme – dokumenteret via uafhængigt verificerede EPD'er og projektspecifikke-LCA-data.
Læs mere om vores Vision og Mission