OM IS

KARRIERE

PRAKTIKANT I PRODUKTUDVIKLING

Karriere

Praktikant i Produktudvikling

a:gain søger produktudviklingspraktikanter med opstart i august 2026


Brænder du for den grønne omstilling? Studerer du inden for design, ingeniørvidenskab eller produktudvikling, og er du klar til at bidrage til at forandre bygge- og ejendomsbranchen? Trives du i et agilt og innovativt scale-up-miljø? Er du en kreativ, proaktiv og selvstændig person, som ønsker at opnå værdifuld, professionel erfaring?


Hos a:gain designer, udvikler, producerer og sælger vi byggematerialer og interiørløsninger baseret på affaldsressourcer. Vi er eksperter i at skabe værdifulde upcyclede produkter fra skalerbare affaldsstrømme. Vi ser muligheder, hvor andre ser affald.



Hvad vi laver i teamet


I produktudviklingsteamet arbejder vi med alle aspekter af produktudvikling, der er nødvendige for at bringe nye produkter på markedet.


  • Idéudvikling med udgangspunkt i store og kontinuerlige affaldsstrømme samt opbygning af forsyningskæder


  • Udvikling af færdige produktdesigns med fokus på detaljer, finish og montageløsninger


  • Udarbejdelse af mock-ups og test af løsninger i samarbejde med vores partnere


  • Brandtest, lydtest, holdbarhedstest m.m.


  • Løbende søgen efter de mest bæredygtige løsninger med lavest muligt miljøaftryk gennem LCA-vurderinger


  • Udarbejdelse af salgs- og marketingmateriale til flyers, datablad og web


  • Udarbejdelse af tekniske beskrivelser, så kunder kan forstå, håndtere, montere og vedligeholde vores produkter bedst muligt


  • Fotografering, videoproduktion, kommunikation og storytelling



Vi tilbyder


  • Et dynamisk arbejdsmiljø med en positiv kultur og stærk tro på vores mission


  • Et team, der fejrer succeser og løfter i flok


  • Et stærkt læringsmiljø med løbende feedback og faglig udvikling



Praktisk information


Alle praktikanter starter i august 2026. Ansøgningsfristen er den 31. maj 2026, men vi behandler ansøgninger løbende. Praktikken foregår fysisk fra vores hovedkontor i København, og det forventes, at du kan være til stede på daglig basis. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte August Eriksson på august@again.dk.


Læs mere om vores rejse her >